Når vi holder samling og spiser boller og frugt om formiddagen, sidder alle vuggestuebørnene ved det samme bord, og når vi spiser frokost, sidder de ældste børn ved et bord for sig selv. Om formiddagen når vi alle sidder sammen, er der rig mulighed for de yngre børn at iagttage de ældste børn, for på den måde at kunne spejle sig og danne sig erfaringer. Og de ældste børn får styrket deres selvværd og selvtillid, ved at de hjælper og guider de yngre børn i løbet af samlingen. Det er især det sociale aspekt, der er i spil ved dette måltid.

Til frokost, hvor de ældste børn sidder sammen, er der andre pædagogiske aspekter i spil. Her er især sprog og selvstændighed i fokus, og børnene bliver styrket i og guidet til, at de snart skal i børnehave.  

Det næste skridt, vi har gjort os i forhold til børnenes kendskab til de daglige rutiner, er at lave 2 forskellige dækkeservietter til de ældste børn. Vi har lavet to, som har hver sin farve og hver sin funktion. Den ene bruges, når børnene får rugbrød med forskelligt pålæg og selv smører sine madder, og den anden bruges, når der serveres varm mad.  

Dækkeservietten til rugbrødsmadderne er gul, og her er der aftegnet et smørebræt, en kniv og et glas. Der er også plads på dækkeservietten til barnets egen lille kande med vand. Den anden dækkeserviet er blå og den bruges, når der serveres varm mad. Her er der aftegnet en tallerken, et glas, en ske, en gaffel og en kniv, og her er der ligeledes plads til den lille kande. 

Disse dækkeservietter er lavet for at gøre børnene bevidste om, hvordan servicen skal placeres, når vi skal spise. De lærer herved, hvor servicen er placeret i forhold til hinanden, og samtidig bliver de bevidste om, at de to dækkeservietter har hver sin funktion. Børnene dækker selv bord og stiller herved selv servicen på dækkeservietten på de aftegnede figurer, og vi ser, at de er blevet mere selvstændige i deres personlige udvikling. Børnene har fået så bredt et kendskab til dækkeservietterne, at de selv kan se, når de har placeret en ting et forkert sted, og de hjælper hinanden ved at vise hinanden, hvor tingene skal placeres. 

Vi har fået koblet meget mere sprog på vores daglige rutiner i vores spisesituation. Vi benævner dækkeservietterne, og hvilken farve og form den har. Vi ser på aftegningerne og benævner, hvilken form glasset og smørebrættet har. Vi snakker også om det forskellige bestik – hvor er kniven, og hvor skal den ligge? Hvornår skal vi bruge skeen? 

Børnene lærer, at der er underbegreber under en samlet overskrift, der er service, bestik, farver, former, madvarer, og så sætter vi ord på, hvad der hører under det. 

I vores kommunikation med børnene stiller vi ofte spørgsmål, der giver børnene anledning til at skulle tænke over svaret. Vi bruger strategierne fra "Vi Lærer Sprog i vuggestue og dagpleje", og vi anvender enten “Gør det nemmere-strategierne" eller “Gør det sværere-strategierne”. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets forudsætninger og vurderer, om det har behov for at få valgmuligheder for at kunne svare på spørgsmålet, eller om det er et barn, der formår at tænke mere abstrakt, og som dermed ingen valgmuligheder får. 

Til sidst i forhold til krop, sanser og bevægelse kan vi se, at børnene er blevet styrket i deres kropsbevidsthed. De har fået mange erfaringer med sig. De ved nu, hvor meget hældning, der skal være på kanden for at alt vandet ikke ryger ud og løber over glasset. De mærker, hvor tung kanden er, når der er vand i, og de erfarer, om de kan holde kanden med én hånd, eller om den anden hånd skal hjælpe til. 

I forhold til at smøre smør på rugbrødet ved børnene også, hvor mange kræfter de skal bruge, alt efter hvor blødt eller hårdt smørret er. De erfarer også, hvor meget smør de skal bruge, for at der kommer smør på hele rugbrødet.