Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Lærkeredens historie

Børnehjælpsdag - blomsterpyntet lastbil med børn og personale på ladet

Oprettelsen af Børnedaghjemmet

I ni år arbejdede børnehjælpskomiteen på at etablere et Børnedaghjem. Byrådet stillede en grund til rådighed i 1952, og de nødvendige midler blev samlet over flere år gennem den årlige børnehjælpsdag. Byggeriet kostede 355.000 kr., og yderligere 50.000 kr. blev brugt på inventar.

Til driften fik man refunderet 40% af udgifterne fra staten og 30% fra kommunen. Borgmester Woldhardt Madsen var bekymret for opførslen af en vuggestue på grund af udgifterne til driften, men gik med til en begrænset udgave.

Revisor Casper Christensen, formand for komiteen, ledede opførelsen af Børnedaghjemmet, godt støttet af bestyrelsen. Arkitekt Toft Hansen, i samarbejde med Arkitekt Vind, stod for design og byggeri.

Ved indvielsen den 11. januar 1956 var der en hilsen fra Asylgades børneasyl ved sognepræst Fiig-Pedersen. Man frygtede, at mange børn ville flytte til det nye Børnedaghjem, men kun et enkelt barn forlod asylet, da der var stort behov for begge institutioner.

Den første bestyrelse bestod af fem medlemmer: tre fra Børnehjælpskomiteen (revisor Casper Christensen, sagfører Chr. Jespersen og fru Astrid Jørgensen) og to fra byrådet (trykker Lierbertrau Hansen og smedemester Bitsch). Sygeplejerske frøken Karen Sørine Hansen blev ansat som daglig leder. Børnedaghjemmet blev taget i brug den 6. januar 1956.

Børn ved bord sammen med barneplejersker - udendørsbarneplejerske og børn ved et bord - børnene leger

I 1950'erne var personalet iført hvide kitler og hvide hætter for at sikre god hygiejne. Pædagogikken fokuserede på de tre R'er: Ro, Renlighed og Regelmæssighed.

 

Børn ved festbord får serveret sodavand og kageMedarbejder serverer kage for børnene ved festlig lejlighed


Hvad skete der ellers i og omkring år 1956.

  • Danmarks første motorvej, Hørsholmvejen, indvies
  • Der er 28.000 fjernseere i Danmark
  • Eisenhower genvælges som præsident i USA
  • Der var et stort babyboom i 1940érne, som betød store årgange i 1950érne
  • Det var stadig normalt at slå børn i skolen med spanskrør eller regulære lussinger
  • I børneopdragelsen var straf og belønning naturlig.
  • Danmark var et landbrugsland – i 1950 boede 37% af befolkningen på landet.
  • Anvisning på vask af bleer lød således: ”Bleer med afføring skrabes først med en gummiskraber (en grydeskraber) og skylles rene for det grove snavs, sættes derefter i blød i tyndt sæbevand, vaskes og koges som det øvrige tøj. Man må have to spande, baljer eller lignede, en til afføringsbleer og en til bleer, der kun har været våde. Tøjet skal om muligt tørres i det fri”.
  • I 1954 udvider legetøjsfabrikken LEGO i Billund produktionen af trælegetøj med den såkaldte Legoklods af plastik
  • Filmen ”Far til fire” var en elskelig folkekomedie
  • Man begynder at vaccinere mod polio og få år senere er sygdommen udryddet
  • I 1954 var førsteudgaven af læsebogen ”Søren og Mette” udkommet.