Hvad er en Snude-fortælling?
En Snude-fortælling er del af dagtilbuddenes dokumentationsproces. Her fortælles om den samlede aktionslæringsproces og lægger op til aktiviteternes fortsættelse uden kunstner: Hvordan er det gået i forhold til den overordnede undren? Hvad skal der nu ske? Hvad er vi fortsat nysgerrige på?

Snude fortællinger fra Lærkeredens naturgruppe

Det blev en fantastiske rejse med afsæt i vores nysgerrighed og undren på:

Hvordan vi som naturgruppe kunne blive endnu bedre til at bruge skovens mest fantastiske og underfundige træer og med et særligt henblik på, hvordan børnene kunne finde nye tilgange til at bruge skovens træer!

I samme åndedrag hvor vores undren gik ud fra havde vi også et ønske om, at børnene i naturgruppen skulle præsenteres for en af vores kulturskatte på Skive egnen nemlig: kunstneren Jeppe Aakjær!

Dette ønske kom fordi vi er af den overbevisning, at det er vigtigt at børnene får oplevelsen af, at der har været en tid før os. Vi mener at dette er med til at styrke deres dannelses processer.

Børnene var meget optaget af Aakjær og hans liv med hans børn og hans kone Marie, som også var kunstner, hun var nemlig god til at arbejde i træ og børnene var meget betaget af de blomster Marie havde ud skæret og malet i Møllen.

Det var blandt andet gennem blomsterne at vi oplevede en helt særlig SAMSKABELSE 1) mellem kunstner - børn, 2) kunstner - pædagoger og 3) børn - børn og endelig 4) pædagog - børn! Kunstneren greb nemlig børnenes nysgerrighed og betagelse af blomsterne og forslog at vi skulle male disse smukke blomster hjemme i børnehaven og endelig male dem på vores VINDSPIL!

Vi pædagoger havde lidt svært ved at finde frem til hvordan vi skulle få 3 – 6-årige til at male sådanne blomster?
Var det ikke fordi vi havde haft en kunstner med i projektet, havde vi aldrig selv gået i gang med det – men det lykkes! Vi blev ALLE pave stolte og en læring rigere med at turde fange det lidt ekstreme og sammen finde en løsning på hvordan vi udtrykker os! Dette var en klar æstetisk proces nemlig at indtryk kom til udtryk!

Aktionerne omkring VINDSPILLET

Vi har under alle aktioner været meget bevidste om legestemningerne, at det skulle være børnenes optagethed af projektet der skulle være det bærende element og at der var plads til justeringer og nye ideer!
Ovennævnte virkede godt for os, da kunstneren var med på denne ide, samtidig var kunstneren optaget af at børnene skulle have en mulighed for at lære hende at kende og omvendt, det var egentlig ikke et ”must i starten” men det fandt vi ud til gennem samskabelsen, at relationen mellem børn - kunstner var yderst  vigtig for projektet, eller det vidste vi godt, men det blev mere tydelig for os .
Så det; at vi  i starten af projektet investerede tid til sammen at gå i skoven og finde pinde til vind spillet og sammen var optaget at pindenes lyde, det gav os alle plads til helt særlige stemninger mellem os alle og særligt kunstner og børn! Disse stemninger og dannelsespotentialet som blev set i afsæt i fortællingerne om Jeppe Aakjær gjorde at vi fik et helt særligt fællesunivers, det blev en æstetisk rejse!

Et blik ind i vores refleksioner:

Kunstneren fortæller at børnene er helt klart blevet bedre til at male, det er sjovt at opleve den tilgang kunstneren havde til aktionerne, hvor vi malede pindene og den håndværksmæssig kunnen kunstneren besad til at udvikle børnene i deres måde at male på! Denne læring vil vi helt klar tage med os i vores pædagogiske praksis.
Det har været en lang proces, hvor der har været flere aktioner og legen og samskabelsen er kommet stille og roligt. Det har været en gave at opleve børnene også besad en tålmodighed i at være i en længere proces og deres indlevelses i at ting tager tid, det er utrolig flot af dem tænker vi! Indimellem samlede vi vind spillet på jorden og denne proces var børnene meget optaget af og udviste stort ejerskab og stolthed ved at se vindspiller ligge der samlet!

Børnene viste os et udtryk af at de var pave stolte af at skabe noget sammen i processen, de skabte i fællesskab og derved styrkede vi børnemiljøet i gruppen, det var virkelig fantastisk at opleve.
Vi oplevede at alle børn havde deltagelses muligheder i aktionerne og det var lystbetonet, ingen stress eller fokus på produktet men produktet kom sådan på en ” hyggeligvis ” hen ad vejen!

Der findes ingen tvivl om at vi voksne i naturgruppen er blevet endnu mere nysgerrig på den, eller alle de egenskaber som kunsten har til at skabe nogle af de bedste udviklingsbetingelser for børnene, at se hvordan børnene trives, udvikles, lærer og dannes gennem sådanne samskabelses- og æstetiske processer og egentlig helt uden at børnene opdager; at vi voksne er ude på at give dem ovennævnte udviklingsbetingelser og samtidig er det med til at styrke børnemiljøet! Endelig giver det os voksnes kompetencer til at arbejde med æstetiske processer fremadrettet!

Se det er LEGEKUNST i sit fineste flor!

En lille ekstra fortælling

I en af aktionerne besøgte vi Jeppe Aakjærs hjem JENLE, det var en fantastisk æstetisk tur, hvor mange af børnenes sanser sprang frem i deres fineste flor! Inden turen havde vi talt om Jeppe, set billeder, hørt fortællinger og ikke mindst havde børnene hørt historien om OLE fra sangen: ”Ole sad på en knold og sang” Mens vi går ude ved Jenle og ser en bænk tæt ved fjorden – siger en af vores drenge: ” Rikke – Jeg tror altså det er her ham Jeppe Aakjær sad og fandt på hans sange” Jeg blev nærmest helt rørt og fast besluttet på tanken om, at det er vigtigt at give børn oplevelsen af, at der har været en tid før os og at kunsten kommer et sted fra! Tænk sig den lille dreng lige kunne forstille sig Jeppe sidde der og finde på en sang!

På vejene af Lærkeredens Naturgruppe
Pædagog Rikke Markussen Jensen
november 2021