Vi har nu arbejdet en lille måned med ridder fra 1 til 6 år – det har været en fantastisk rejse!
At høre om i børnehøjde, hvordan man levede i riddertiden, for mange mange, mange år siden og lege det. Vi har sågar sunget vores helt egen riddersang, vi har lavet kapper, skjolde, sværd, brændt lerperler og meget andet.
Og så vi har brugt de bare ”næver”, været modige og lært lidt om at slås, fægte og kæmpe! Vi har lært at sige fra, når det blev for vildt og ikke slå for hårdt, når man kæmper og ”fægter” med en lille ven.
Vi har reddet ringridning, kæmpet med puder på bum - vi har danset og smasket i grød og brød præcis som man gjorde i den ÆGTE RIDDERTID – det har alt sammen styrket de pædagogiske lærerplaner, som vi arbejder med til dagligt nemlig TRIVSEL, LÆRING, UDVIKLING OG IKKE MINDST DANNELSE.

Vi var også på besøg ude på en rigtig ridderborg, en kulturskat i Skive kommune: Spøttrup borg – hvor vi fik den mest fantastiske rundvisning og formidling i børnehøjde – vi smagte på maden fra den gang nede i borgens køkken – vi så de senge, som de sov i, og ikke mindst dansede vi kæde dans i riddersalen!
Vi sluttede ridder temaet af med en ægte ridderfest hjemme i lærkereden, hvor vi brugte mange af de ting, som vi lærte ude på Spøttrup borg, og som vi har arbejdet med.
Vi er sikker på, at sådan et projekt sætter spor i de små skibonitter.